Højere forberedelseseksamen, hf, er en to-årig almendannende og studieforberedende ungdomsuddannelse, der afsluttes med eksamen.
HF er et tilbud til alle, som har lyst til at lære mere efter folkeskolen. Det gælder både unge, der vil fortsætte direkte fra folkeskolens 10. klasse, og unge, der har været ude af uddannelsessystemet i nogle år, og som nu har lyst til at vende tilbage.
HF-uddannelsen er således designet til
- unge, der ønsker at fortsætte lige fra folkeskolens 10. klasse
- unge, der ønsker et uddannelsesskift
- alle, der har været væk fra skolen nogle år på grund af arbejde, rejse mv., og som ønsker at vende tilbage til uddannelsessystemet igen.
HF er en fleksibel og overskuelig uddannelse. Der er en række obligatoriske fag og faggrupper, og der er desuden mulighed for at præge uddannelsen ved valg af valgfag på forskellige niveauer.
På hf vil du opleve, at det teoretiske stof kombineres med en praktisk tilgang. Du får en spændende og engagerende indføring i samfundsmæssige forhold, kreative, kulturelle og naturvidenskabelige fag samt sprog.
HF er studieforberedende og designet mhp. de mellemlange videregående uddannelser. De fleste hf-'ere fortsætter med en uddannelse som f.eks. pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, fysioterapeut eller lærer. HF-uddannelsen er også adgangsgivende til de lange videregående uddannelser, men man skal så ofte løfte nogle af fagene til højere niveauer og/eller tage supplerende fag. Derfor må man påregne at bruge 3 år på at blive klar til den videregående uddannelse.
Her på siden kan du læse mere om hf-uddannelsen, og du kan se optagelseskravene til hf.
Vil du vide mere om Ribe Katedralskole, kan du læse på siderne Skolen og Skolens profil. På hf er der en række fag og faggrupper, du skal have - der er fag, du selv kan vælge, og der er introduktionskursus, værkstedsundervisning og projekter.
-
De obligatoriske fag er dansk A, engelsk B, matematik C, idræt C, et praktisk/musisk fag (musik C eller billedkunst C)
-
De obligatoriske faggrupper er kultur- og samfundsfagsgruppen (historie B, religion C, samfundsfag C) og den naturvidenskabelige faggruppe (kemi C, biologi C, geografi C)
-
2 - 4 valgfag. se siden om valgfag i HF.
1. år
|
2. år
|
Dansk (A)
|
Engelsk (B)
|
Kultur- og samfundsfagsgruppen: Historie (B) Samfundsfag (C) Religion (C)
|
Idræt (C)
|
Større skriftelig opgave
|
Musik eller billedkunst (C)
|
Naturvidenskabelig faggruppe: Kemi (C) Biologi (C) Geografi (C)
|
2 til 4 valgfag (A, B eller C)
|
Matematik (C)
|
|
Værksted
|
Værksted
|
|
Eksamensprojekt
|
- Valgfag på C-niveau: Psykologi, Filosofi, Erhvervsøkonomi, Datalogi.
- Valgfag på B-niveau: Matematik, Kemi, Biologi, Naturgeografi, Samfundsfag, Psykologi, Musik, Billedkunst, Idræt, Tysk fortsættersprog, Fransk fortsættersprog.
- Valgfag på A-niveau: Engelsk.
Valgfagene er et-årige og ligger i uddannelsens 2. år. Tysk og Fransk forsættersprog på B-niveau starter dog allerede i 2. semester i det 1. år og er altså 1½-årige valgfag. Se siden om
valgfag på HF.
Profil for hf på Ribe Katedralskole
HF er tilrettelagt således, at den enkelte elev får mest mulig støtte gennem forløbet. HF på Ribe Katedralskole har en særlig profil, som består af følgende:
Introduktionskurset
Ligger i de første måneder af uddannelsen. Her prøves dit faglige niveau gennem tests, du introduceres til hensigtsmæssige studievaner, IT, skolens bibliotek, forskellige arbejdsformer, tutorordning, studiebog og værkstedsundervisning, samt møder skolens elevforeninger.
TutorordningLige fra starten er du tilknyttet en bestemt lærer, din tutor, som du jævnligt fører samtaler med. Tutoren skal hjælpe dig til at få et godt og udbytterigt forløb på hf. I taler om, hvad du kan blive bedre til, så du hele tiden arbejder frem mod et mål.
StudiebogEr et elektronisk dokument, hvor du skriver om de samtaler, som du fører med din tutor.
Studiebogen er et redskab for dig, så du ved, hvad du skal blive bedre til og hvordan du kan opnå det.
VærkstedsundervisningUdgør 50 timer af uddannelsen. I værkstedsundervisningen introduceres du bl.a. til fagenes fælles metoder og studieteknik, og der arbejdes med eksamenstræning.