Gallery
FaceBook

Skolen

Vision, værdier og politikker

Opgave for Ribe Katedralskole

Ribe Katedralskole er en statslig selvejende institution, der har til opgave at undervise og afholde studentereksamen (stx) og højere forberedelseseksamen (hf).

Vision for Ribe Katedralskole

Ribe Katedralskole vil med sine to ungdomsuddannelser kvalificere eleverne til at vælge og gennemføre en videregående uddannelse, samt til at kunne deltage aktivt i både den nære og den globaliserede verden.

På Ribe Katedralskole ønsker vi, at

·          stimulere eleverne til at blive reflekterende og ansvarlige personligheder

·          udvikle et aktivt og udfordrende studiemiljø

·          medvirke til at øge uddannelsesniveauet i vores naturlige optagelsesområde

·          være en attraktiv uddannelsesinstitution, der rekrutterer bredt

·          oprette en bred vifte af studieretninger og valgfag

Værdigrundlag for Ribe Katedralskole

Faglig fordybelse

På Ribe Katedralskole har vi tradition for undervisning af høj kvalitet både fagligt og pædagogisk.

·          Vi tilstræber en undervisning, hvor både elever og lærere gør sig umage, og hvor udviklingen af den enkelte elev både fagligt og personligt er i fokus

·          Vi prioriterer sammenhæng i undervisningen højt

·          Vi lægger vægt på seriøs, faglig fordybelse næret ved forundring og begejstring

Tolerance

På Ribe Katedralskole har vi en anerkendende skolekultur baseret på gensidig forventning og tillid.

·          Vi værdsætter forskellighed og mangfoldighed

·          Vi prioriterer dialog, samarbejdsevne og selvstændighed højt

·          Vi lægger vægt på lærernes og elevernes indbyrdes respekt og ansvarlighed

Et levende studiemiljø

På Ribe Katedralskole tilbyder vi et engagerende og involverende studie- og ungdomsmiljø.

·          Vi prioriterer liv på skolen

·          Vi værdsætter elevbårne aktiviteter, kreativitet og selvstændighed

·          Vi lægger vægt på det innovative i undervisningen.

 

 

Vedtaget på bestyrelsesmøde den 14.03.2012