Udskriv

Tysk projekter

Tysk

På denne side får du info om aktiviteter i forbindelse med undervisningen i tysk ved Ribe Katedralskole

 

Germanicus

Germanicus er en forening for elever og lærere ved Ribe Katedralskole.

Foreningen har en Facebook-gruppe, der har karakter af et tysk-forum, hvor lærere og elever kan diskutere og udveksle tysk-relaterede emner og nyheder.

Germanicus afholder forskellige arrangementer som orientering i forbindelse med valgfag, film-eftermiddage med tyske film, arrangementer med tysk mad og musik mm.

Se facebookgruppen her

Udvekslingsgymnasium i Zittau

Ribe Katedralskole har i en årrække haft udveksling med det tyske gymnasium Christian Weise Gymnasium i Zittau

Læs mere her

Region Syddanmark-projektet ”Tysk – en karrierevej”:

Et af de centrale formål i dette projekt er at få flere elever til at hæve deres tysk B-niveau til A-niveau i 3g. 

Vi har i projektet forskellige tiltag, der har fokus på at gøre tysk så anvendelsesorienteret som muligt.

Udveksling med Friedrich-Paulsen-Schule i Niebüll (60 km syd for Ribe): Hele tysk-B-årgangen i 2g (ca. 100 elever) tager afsted til en sprogdag for at mødes med ca. 150 tyske elever og for at tale tysk i forskellige workshopper en hel dag. 

Udveksling med Christian-Weise-Gymnasium i Zittau: Nogle af vores tysk-elever i 2g bor hos en tysk værtsfamilie i en uges tid, hvor de samtidigt deltager i undervisningen. 

Begge udvekslingsaftaler har ud over et stort sprogligt udbytte også en meget stor kulturel betydning for vores tyskelever.

Guidning af tyske turister i Ribe: Nogle af vores tysk-elever guider tyske turister igennem seværdighederne i Ribe til august og september hvert år. 

Studietur til Hamborg i 3g. Som en fast bestanddel af A-niveau-valgholdet i 3g tager eleverne på en studietur til Tysklands 2. største by Hamborg, hvor vi bl.a. tager på virksomhedsbesøg f. eks. hos Siemens og Nordex.

INTERREG-projektet ”Dansk-tysk ungdom skaber fremtiden”:

I forbindelse med EU-INTERREG-projektet ”Dansk-tysk ungdom skaber fremtiden” vil Ribe Katedralskoles tysk-elever deltage i de kommende 3 år (2017-2020). 

Projektdagenes emner bygges kronologisk op og lyder som følger: 

1. år: Tyske og danske unge viser vejen til en fremtidig fælles Interreg-region. Hvordan kan der skabes en fælles identitet? Hvordan kan den interkulturelle forståelse fremmes og en VI- følelse skabes? 

2. år: De unge skaber fælles visioner og veje til et mere bæredygtigt og godt liv i Interreg- regionen. Hovedtema: Hvordan kan borgernes hverdags- og konsumforbrug - især de unges - designes mere bæredygtigt? Hvad skal ændres for, at alle agerer mere bæredygtigt? Hvordan kan bæredygtighed blive cool og trendy? 

3. år: De unge udvikler visioner og veje til et bæredygtigt, godt liv i Interreg-regionen. Hovedtema: Mobilitet, bæredygtig energiforsyning, bæredygtig økonomi og bæredygtig turisme. 

 I det første år svarer eleverne dermed på spørgsmålet, om og hvordan vi bliver til en fælles region. I det andet år beskriver de veje til at skabe et bæredygtigt og godt liv med fokus på hverdags- og forbrugeradfærd. I det tredje år giver de deres bud til tredjeparter (fx politikere, repræsentanter fra erhvervslivet, energiudbydere osv.) for at designe en mere bæredygtig Interreg- region.