Udskriv

Zittau udveksling

Udveksling med Christian-Weise-Gymnasium i Zittau

Siden 1992 har Ribe Katedralskole haft en udvekslingsaftale med Christian-Weise-Gymnasium (CWG) i Zittau.

Udvekslingen kom i stand efter er Job-Swop i 1992 mellem lærere fra de to gymnasier. Dette skete som en del af ICU's program, og formålet var, at lærere fra forskellige lande skulle opleve ligheder og forskelle mellem skolesystemerne. Det var dog et klart ønske fra Ribe Katedralskole, at også elever skulle udveksles og opleve ligheder og forskelle.

Zittau er med sin særlige geografiske placering med bjergene og grænser til både Polen og Tjekkiet en særdeles attraktiv udvekslingspartner for et gymnasium fra det flade Vestjylland. Men det er ogs tydeligt, at beliggenheden ved Vadehavet er af lige så stor betydning for, at Ribe Katedralskole opleves som en attraktiv udvekslingspartner for CWG.

Siden 1992 har elever og lærere fra Ribe Katedralskole hvert år været på en udvekslingstur til Zittau, og efterfølgende har elever og lærere fra Zittau været på genbesøg i Ribe. Hver gang indkvarteres elever og lærere privat, således at det sproglige og personlige udbytte bliver størst, idet vi på egen krop oplever ligheder og forskelle i både levevis og kultur.

Besøgene omfatter altid skolebesøg, samarbejde omkring fag eller emner, ture til forskellige seværdigheder og nogle gange længere ekskursioner. I Zittau går disse længere ekskursioner f.eks. til Görlitz, Dresden, Auschwitz, Prag eller Breslau. Ved genbesøgene i Ribe er det oftest en tur til Vadehavet, Mandø, evt. en østerstur, og et besøg i Århus eller Odense, som er på programmet.

Udvekslingen med Christian-Weise-Gymnasium i Zittau er således et fast punkt på Ribe Katedralskoles årsprogram, som vi sætter meget stor pris på.

Zittau 2010a