Udskriv

SU og transport

SU

Hvornår kan du få SU:

Du skal være fyldt 18 år for at kunne få SU til en ungdomsuddannelse. Du kan få SU fra kvartalet efter, du bliver 18 år.
Fylder du for eksempel 18 i april, kan du få SU fra den 1. juli su til ungdomsuddannelser.


Hvor meget kan du få:

Indtil måneden efter du fylder 20 år, er satsen på din SU afhængig af
- dine forældres indkomst
- om du bor hos dine forældre eller ej (du får som udgangspunkt satsen for SU til hjemmeboende - også selv om du er flyttet hjemmefra) (satser for SU)
Hvis du søger SU med udeboendesats, skal du kontakte kontoret.


Hvornår kan du søge:

Du kan tidligst søge om SU

- en måned før den måned, du kan få SU fra, og
- når du har fået brev om, at du er optaget på skolen
Har du for eksempel ret til SU fra juli, så kan du tidligst søge fra den 1. juni (tidsfrister).

Hvordan søger du SU:

SU skal søges online på www.su.dk - minSU. Du skal have NemID, pinkode eller digital signatur for at kunne logge på (minSU).

Transport

Rabat på transport med bus/tog - får du ved bestilling af et ungdomskort på ungdomskort.dk. Du skal bruge NemID.

Du skal søge om ungdomskortet gennem selvbetjeningssystemet ungdomskort.dk. Du skal have følgende ting klar, når du søger:

- Nem ID
- et vellignende digitalt foto af dig selv, som du kan uploade
- en mailadresse, der er aktiv
- navnet på din skole.


Du vil modtage det bestilte ungdomskort fra Sydtrafik. sydtrafik.dk.

Har du spørgsmål vedr. SU eller ungdomskort, kan du kontakte Mette Bolding eller Jonna Bloch på kontoret.