Udskriv

Kvalitetsudvikling

RIBE KATEDRALSKOLES KVALITETSUDVIKLING

i henhold til bek.nr. 23 af 11/01 2005 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

  1. september 2013

Skolen udvælger mindst hvert 3. år nøgleområder til selvevaluering. Her indsamler skolen information og implementerer procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i forbindelse med skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelserne.

De valgte nøgleområder indgår i de indsatsområder, som bestyrelsen hvert år vælger. De 2 sidste opfølgningsplaner ligger på hjemmesiden.

A: Kvalitetssystemet

  1. Skolens organisation 

Skolens organisation fremgår af organisationsplanen (bilag 1). Ledelsen varetager det faglige og pædagogiske ansvar i en dialog med pædagogiske råd, pædagogisk udvalg, fagsekretærerne og teamlederne. Ledelsen modtager referater fra alle møder i teams og faggrupper og anvender dem i sin resultatvurdering.

  1. Sammenhængen mellem institutionens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering

Proceduren for udvikling af nøgleområder tager udgangspunkt i Ribe Katedralskoles vision og værdigrundlag, der prioriterer faglig fordybelse, tolerance og et levende studiemiljø højt. Det forudsætter blandt andet dialog, samarbejdsevne og selvstændighed, og derfor inddrages både lærere og elever naturligt i beslutningsprocessen i udvælgelsen af nøgleområder.

  1. Inddragelse af elever og aftagere i kvalitetssystemet

Inddragelse af elever og aftagere i den løbende selvevaluering og resultatvurdering sker på følgende måde:

-       Eleverne inddrages i kraft af deres medlemsskab af bestyrelsen og som led i ledelsens samarbejde med elevrådet.

-       De forskellige aftagerinstitutioner inddrages i de tilfælde, det er relevant, det vil sige i de tilfælde, hvor de udvalgte nøgleområder retter sig mod aftagernes krav og forventninger til de studerende og i de tilfælde, hvor skolen vil indhente oplysninger fra aftagerne eller formidle særlige resultater til aftagerne.

-       Erfaringer med de uddannedes overgang til og fordeling på de videregående uddannelser henter skolen via undervisningsministeriets statistik. Link hertil findes på skolens hjemmeside.

-       Elevernes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet indhentes ved elevtrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering hvert 3. år. Hertil kommer ad hoc undersøgelser som f.eks. spørgeskemaundersøgelse om introforløb og klasseinterviews om grundforløb.

  1. Inddragelse af eksterne evalueringer

Ledelsen sørger for, at faggrupperne holdes orienteret om censorindberetninger, henvendelser fra ministeriet og andre relevante eksterne evalueringer. Evalueringerne diskuteres i faggrupperne, og inddrages i arbejdet med tilrettelæggelsen af uddannelsen og i planlægningen af indhold i grundforløb, studieretninger og valgfag.

  1. Lærernes efteruddannelse

Lærernes faglige og pædagogiske ajourføring sker på flere måder:

-       Den enkelte lærers egen opdatering f.eks. via medlemskab af de faglige foreninger – herunder faglig/pædagogisk opdatering via den nyudgivne faglige litteratur.

-       Gennem skolens etablerede faggruppesamarbejde.

-       Via årlige pædagogiske arrangementer for skolens samlede lærerpersonale.

-       Via deltagelse i eksterne (og interne) efteruddannelseskurser – typisk udbudt gennem de faglige foreninger.

-       Skolen afsætter hvert år ressourcer på budgettet til efteruddannelse. Anvendelsen af midlerne sker på basis af både en faggruppeprioritering og en prioritering ud fra skolens overordnede indsatsområder. Skolens efteruddannelsespolitik drøftes hvert år i samarbejds-og arbejdsmiljøudvalget.

-       Skolens efteruddannelsesaktiviteter offentliggøres løbende i Lectio, så alle medarbejdere kan følge med i aktiviteterne.

B: Procedurer for skolens arbejde med indsatsområder og nøgleområder

Procedurerne for skolens udvælgelse af nøgleområder er en del af den årlige procedure for udvælgelse af indsatsområder, og proceduren indgår i en rytme med udarbejdelsen af handleplaner for de ansattes arbejdsmiljø hvert tredje år og handleplaner for undervisningsmiljøet ligeledes hvert tredje år.

  1. Udvælgelse af de årlige indsatsområder herunder nøgleområder hvert tredje år

-        Ledelsen indkalder forslag til indsatsområder og evt. nøgleområder fra elevråd, pædagogisk råd, pædagogisk udvalg og faggrupper.

-        Forslagene samordnes af ledelsen og forelægges pædagogisk råd til drøftelse.

-        Ledelsen udarbejder et oplæg til indsatsområder og evt. til nøgleområder

-        Indsatsområderne og evt. nøgleområder drøftes i samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg.

-        Indsatsområderne og evt. nøgleområder indstilles af ledelsen til vedtagelse i bestyrelsen.

  1. Evalueringens gennemførelse med hensyn til nøgleområder

-       For hvert nøgleområde nedsætter ledelsen en evalueringsgruppe, der koordinerer evalueringens gennemførelse.

-       Evalueringsgruppen starter med at udforme en statusbeskrivelse.

-       På baggrund af statusbeskrivelsen formulerer evalueringsgruppen de spørgsmål, evalueringen skal fokusere på.

-       Evalueringsgruppen beslutter evalueringsformen – herunder valg/design af evalueringsredskab – og igangsætter evalueringen.

-       De involverede lærere/medarbejdere gennemfører evalueringen, indsamler og bearbejder data og afleverer materialet til evalueringsgruppen.

  1. Analyse

-       Evalueringsgruppen fremlægger i en overskuelig form den dokumentation, der er fremkommet ved selvevalueringen. Den fremkommer med begrundede og prioriterede forslag til ændringer indenfor nøgleområdet.

-       Resultatet fremlægges til drøftelse i elevråd, pædagogisk råd og samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg.

  1. Opfølgning

-       Ledelsen fremlægger en skriftlig opfølgningsplan, der indeholder løsningsforslag og tidsplan.

-       Opfølgningsplanen behandles i de berørte organer.

-       De to sidste opfølgningsplaner offentliggøres på Ribe Katedralskoles hjemmeside.

C: Undervisnings- og arbejdsformer

Temaer til belysning af undervisnings- og arbejdsformer:

1) Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet

Skolen bruger uddannelsesplanerne fra folkeskolen til at være opmærksom på særlige forhold for den enkelte elev. Overgangen fra grundskolen lettes ved et særligt introforløb, hvor elevernes faglige niveau testes i dansk og sprog, og hvor eleverne introduceres til hensigtsmæssige studievaner, IT, skolens bibliotek, forskellige arbejdsformer. For hf’s vedkommende anvendes tutorordninger og værkstedsundervisning.

I gymnasiet er det første halve år – grundforløbet – fælles for alle nye elever, uanset hvilken studieretning, den enkelte regner med at vælge. Det gør, at alle elever får afprøvet deres kompetencer og interesser og er godt rustet, når de i december skal vælge studieretning.

I begyndelsen af uddannelsen arbejdes netop med de kompetencer, der kan styrke overgangen fra elev til studerende, som selvstændighed og læringsparathed samt viden om og træning i arbejdsformerne (f.eks. klasseundervisning, diskussion og gruppearbejde). På den måde sættes der fokus på progressionen i gymnasie- og hf-uddannelsen.

I det flerfaglige samarbejde f.eks. almen studieforberedelse og naturvidenskabeligt grundforløb i gymnasiet samt kultur- og samfundsfaggruppen og naturvidenskabelig faggruppe i hf arbejdes yderligere med nogle af de kompetencer, der udvikler den enkelte elev til studerende.

Skolen har fastsat retningslinjer for dette arbejde ved papirer om bl.a. lærersamarbejde, manual for grundforløb, teamlederopgaver, introforløb, håndbog i almenstudieforberedelse, fastholdelsespolitik, rammer for ny skriftlighed, hf-håndbog, rammer for tutoropgaver i hf. Alle papirer findes i Lectio.

Progressionen sikres blandt andet ved progressionsplaner for skriftligt arbejde både i gymnasiet og hf. I løbet af uddannelsesforløbet udvikles forståelsen og træningen af de præsenterede elementer både i de enkelte fag og i de flerfaglige forløb.

2) Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsernes formål

Det arbejde med undervisnings- og arbejdsformer, der er introduceret ved overgangen til gymna-siet og hf, fortsættes over de næste år. Der arbejdes bevidst og målrettet med progression i tilrettelæggelse af undervisningen, så eleverne får et stadig større udbytte og også større indflydelse på og ansvar for tilrettelæggelsen af forløb i fagene.

I studieplanerne beskrives arbejdet med undervisnings- og arbejdsformer, faglige mål og udviklin-gen af elevernes studiekompetence. Studieplanerne offentliggøres på Lectio.

Elevernes gradvist stigende medindflydelse på indhold og tilrettelæggelse af undervisningen med-virker til at opfylde formålsparagraffens ord om gymnasiets rolle i forbindelse med at forberede til ”medbestemmelse, medansvar” … og ”demokrati.” Dette understøttes yderligere af elevernes aktive medvirken i skolens udvalg gennem elevrådet.

3) Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser

Ribe Katedralskole holder sig løbende orienteret om de krav, der stilles på de videregående uddannelser. Det sker gennem:

- Et tæt samarbejde mellem Ribe Katedralskoles studievejledere og Studievalg Sydjylland, som blandt andet medvirker ved orientering om valg af studieretning på Ribe Katedralskole.

- Brobygning mellem gymnasiet og de videregående uddannelser: studerende i praktik på Ribe Katedralskole og 3.g- og 2.hf-elever på en 3-dages studiepraktik på de videregående uddannelser.

- Faglige besøg på videregående uddannelser.

- Talentarbejde, der har karakter af brobygning til videregående uddannelser

- Samarbejde med AAU Esbjerg om brug af laboratorier og anvendelsesorientering som delmål i undervisningen

- Skolen modtager oplysninger om de seneste årganges aktuelle uddannelse. Ledelsen kan sammen med studievejlederne anvende disse oplysninger i arbejdet med studiekompetencer og udbud af studieretninger og valgfag i gymnasiet og med professionstoning og valgfag i hf.

4) Hvordan institutionen indhenter elevernes og kursisternes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages

Det fremgår ovenfor jf. punkt A3 og af skolens evalueringsstrategi, der findes på hjemmesiden.

Link til organisationsdiagram 2016

Link til handleplan 1 2013

Link til handleplan 2 2013